Politiets Online Patrulje er til stede på sociale medier og gaming platforme, hvor vi både patruljerer, kommer med gode råd og gør det lettere for dig at kontakte politiet.
Du kan kontakte Politiets Online Patrulje, hvis du har tips om mistænkelig adfærd på internettet eller har brug for gode råd til at færdes sikkert online.
Hvis du vil anmelde kriminalitet, skal du gøre det enten ved at ringe 114, via politi.dk eller møde op på den lokale politistation.
Ved akut behov for politiet skal du ringe 112
For at vi kan have en god stemning på vores stream, har vi her nogle regler.
Giv kun konstruktiv feedback Undgå at være nedladende, ondskabsfuld eller sårende. Dobbelttjek, hvad du skriver, før du poster.
Respekter de andre i chatten Du kommunikerer med rigtige mennesker, så sørg for at tænke ekstra godt over det, du skriver. Det kunne måske blive misforstået.
Inkluder alle. Vi ønsker, at denne kanal skal være et sikkert og indbydende sted for alle. Undgå at gøre noget, som kan såre andre. Vi accepterer ikke hadfulde kommentarer, herunder om køn, religion, etnicitet og andet. Vi er her for at have det sjovt og have en lærerig stream sammen.
Lyt til moderationsteamet. Vores mods er godkendt, fordi vi stoler på deres dømmekraft. Hvis vores mods vurderer, at du har overtrådt disse regler, vil du kunne få en sanktion som f.eks. timeouts, advarsler eller blive udelukket for deltagelse.
Deltager du i chatten eller i vores spil?
Så HUSK at være opmærksom på, at vi gemmer alt chat-tekst, lyd og video, og at dette kan bruges på nogle af vores andre kanaler og sociale medier.
Aldersgrænse I følge Twitch's 'Terms of Service' skal du være minimum 13 år for at kunne oprette en Twitch bruger. Derfor er det heller ikke tilladt at deltage i vores talekanal hvis du er under 13 år.
Brug command !deltage i vores live-chat.
Du kan skrive til os på:
Messenger: Facebook.com/onlinepatrulje
Discord profil: politietsonlinepatrulje
Mail: [email protected]